Derfor anbefaler vi CO2

Arctis har valgt at levere og specialisere sig i køle-, frost- og klimaanlæg baseret på CO2-teknologien. Det skyldes primært CO2'ens unikke egenskaber som kølemiddel og branchens tro på teknologiens uudnyttede muligheder.

Vi oplever samtidig, at markedet for CO2-anlæg er i en rivende udvikling og at den interesse, vi ser nu, kun er en begyndelse. Da udbredelsen af CO2-løsninger stadig kun er i sin vorden, føler vi et stort behov for at fremme kendskabet til CO2-teknologiens mange fordele. Vi opfatter det nærmest som vores pligt at informere de danske beslutningstagere om de sikkerhedsmæssige, driftsmæssige og miljømæssige fordele, der er ved at bruge CO2 som medie.

Vores anlæg understøtter den stigende interesse for varmegenvinding så som genbrug af spildvarme, udnyttelse af køleanlæggets overskudsvarme på samme matrikel, osv.

CO2 er klassificeret i sikkerhedsgruppen A1 og tilhører dermed kategorien af ikke brændbare medier.

Kuldioxid er i sig selv ikke ødelæggende for ozonlaget. Det er ikke brændbart og er kemisk meget stabilt. Det er kun skadeligt for helbredet i meget store doser, og er samtidig meget billigt. Der er således ikke behov for særlige foranstaltninger i forbindelse med genanvendelse og bortskaffelse af gasarten.

 

Klassificering af kølemidler

Klassificeringen af kølemidler i forhold til sikkerheden, betegnes med to alfanumeriske tegn (f.eks A2 eller B1).

Bogstavet angiver giftigheden og tallet angiver brændbarheden. [378,1: F.2.1]. Denne standard definerer sikkerhedskravene for installation og drift for hver enkelt kølemiddelklasse.

Klassificering

CO2 er ikke giftigt og ikke brændbart. Dermed hører CO2 som kølemiddel til klasse A1 med det laveste sikkerhedskrav.

 

  • ARCTIS
  • Galoche Alle 10
  • 4600 Køge
  • Tlf.: +45 70 26 27 20
  • Mail: